Sandheden om livet som jobsøgende

Mange gange er jeg blevet mødt af forsøg på, at få mig til at føle mig bedre tilpas i rollen som jobsøgende. Et utal af rygklap fra velmenende mennesker med velmenende kommetarer. Især den om, at det da må være mega fedt bare at gå derhjemme!

Det virker bare ikke. For nej, det er ikke bare mega fedt at gå hjemme. I hvert fald ikke for mig. Og det er bestemt heller ikke “bare”!

Jovist, det er da skønt at kunne nappe en lur, når natten endnu engang har været lang og søvnen alt for kort, at have en frihed, som de fleste med et job ikke har, at give ungerne korte dage eller deciderede fridage og tid til, at gøre ting for mig selv i hverdagen imens ungerne er afsted.

Men som jobsøgende, er det ikke disse muligheder, som pryder min hverdag. Det er kampen for overlevelse. Overlevelse i den forstand, at komme videre efter endnu et afslag, endnu et nederlag og endnu engang at samle sig selv op fra rendestenen, når man mest af alt føler sig kasseret som en våd klud.

Og ikke mindst at overleve kampen om de søgte jobs, blive kaldt til samtale og, hvis heldet er med mig, lande et job!

For, når man som mig, (og de fleste andre jobsøgende vil jeg tillade mig at mene) går med et inderligt ønske om, at komme tilbage på arbejdsmarkedet, at få lov til at bidrage, bruge sine kvalifikationer, evner og sin hjerne. En higen efter igen at have kolleger, at være en del af en virksomhed og et team og ikke mindst at tjene penge, så kan hele processen føles som en kamp om overlevelse.

For ikke at nævne hele processen fra at finde jobopslaget, få læst det igennem, eventuelt få ringet til virksomheden eller undersøgt andre muligheder, for at øge chancen for at ende i “ja-tak” bunken. For derefter at få skrevet en kvalificeret og motiveret ansøgning, som både skiller sig ud fra alle de andre hundredevis af ansøgninger, fortæller hvad jeg kan, hvem jeg er som personer og hvilke kvalifikationer, jeg vil bidrage med.

Når min del af jobsøgningsprocessen er ovre, venter der mig igen en lang proces, som jeg som jobsøger ikke længere er herre over og hvor jeg er nødt til at slippe kontrollen og vente på, at få svar på min ansøgning.

For selvom jeg har friheden til at gøre gode ting for mig selv udover livets gratis glæder, så har jeg ikke råd! Alting koster og selv en tur i svømmehallen kan, groft sagt, vælte budgettet.

Så, nej, at være jobsøgende er ikke “bare” at gå hjemme. Det er benhårdt arbejde. HVER DAG!

Overload

Min hjerne arbejder på fuld tryk hver eneste dag og nærmest alle døgnets 24 timer! Jeg har svært ved at koble helt fra i frygt for, at gå glip af nye jobopslag, muligheder og glemme at søge et job, som jeg har set. Derudover bruger jeg meget energi på at afsøge muligheder for at skille mig ud, at netværke og at åbne nye døre. For det er jo det, jeg hele tiden bliver rådet til og får fortalt:

Mange får job igennem deres netværk. Det er den letteste vej ind. Du skal bare tænke ud af boksen!”

Ja tak, det er lettere sagt end gjort!

Det er altid gavnligt at se det hele lidt oppefra, spejle sig og tænke ud af boksen

Specielt inden for min branche med kommunikation, markedsføring og projektledelse, er vi mange om buddet og det gør det bestemt ikke lettere at skille sig ud, være nytænkende og netværke sig til et job.

Og udover de opslåede stillinger, skal der også gerne sendes nogle uopfordrede ansøgninger afsted, der skal netværkes og holdes kaffemøder, søges efter nye potentielle kandidater til sådanne møder og ellers sparkes en masse døre ind.

Og selvom jobbene nærmest hænger på træerne, så er jeg ikke ene om at søge dem.

At være jobsøgende er tough business hver eneste dag. Også i weekenden.

Ja faktisk vil jeg vove den påstand, at jobbet som ledig er endnu hårdere, end at have et arbejde. Det er et mentalt overload og jeg kan ikke bare gå kl. 16, ligge opgaverne fra mig og holde helt fri. For når mailen med nye jobs fra Jobindex tikker ind, så læser jeg den. Om klokken så er 8 mandag morgen eller 21 søndag aften.

Det er min kæphest! Og, tænker jeg, sikkert også mange andre jobsøgendes!

Ensomhed

Faktisk er det enormt ensomt at være jobsøgende. Jeg er alene meget af tiden og er det derfor også med mine tanker. Jeg har ingen kolleger at sparre med og bruger mest jobcentret til at sidde og søge jobs.

Jeg kan selvfølgelig tage til mange flere netværksmøder, kurser og hvad der ellers er af muligheder for at møde andre og netværke, men for at være ærlig, så kræver det en masse tid og energi, som jeg ikke altid har. Men det vil jeg begynde at prioritere. Om ikke andet, så for at komme mere ud af huset!

Også alt det uvisse er enormt ensomt. Uvisheden omkring hvornår jeg er så heldig at få et job, om jeg nu også gør nok for at lande et job, om kaffemøderne bærer frugt, om ansøgningen nu var god nok eller om det denne gang bliver en positiv tilbagemelding på jobsamtalen.

Uvisheden om, hvad fremtiden bringer fylder rigtig meget for mig. Specielt fordi jeg ikke aner, hvornår jeg igen kan bidrage økonomisk til vores lille familie igen. Og så er der en ensomhed for mig, ved at mangle min karrieremæssige personlighed og det at kunne præsentere mig med en jobtitel, en profession og som en del af en virksomhed.

Fremtiden

Så, hvad skal der ske fremadrettet?

Jeg har de sidste måneder været så heldig at være blevet kaldt til flere samtaler, afholdt et par kaffemøder og været på kurser. Jeg har mange ansøgninger ude, men jeg tør ikke håbe for meget.

Men jeg ser stadig min fremtid som lys og positiv. For det bliver jeg nødt til.

Og selvom en afvisning aldrig er sjov, så er jeg heldigvis god til at trække mig selv op igen. Når først følelsen af nederlag og at være blevet vraget er rystet af, finder jeg min evige optimist frem igen og knokler videre.

Og jeg fortsætter så længe det er nødvendigt. Men bær over med mig, hvis jeg en dag ikke sprudler og taler konfetti og karameller. Så har det været en af de svære dage. Og dem kommer der helt sikkert flere af.

For sådan er det, at være jobsøgende. Det er ikke “bare”!

Men, i dag er en god dag og jeg tager imod alle opturene. De opvejer, heldigvis, altid nedturene, som også følger med.

TAK, fordi du læser med 🙂🙏🏻

1 kommentar til “Sandheden om livet som jobsøgende”

  1. Pingback: Nederlag og en dejlig dag! - FORSTADSIDYL

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen