Et tiltrængt afbræk

Efteråret er over os, skulle nogen ikke have opdaget det, og for mange har det i denne uge betydet efterårsferie.

Det har i store træk ikke været tilfældet hos os, da vi, da vi skulle planlægge ferie efter mandens arbejde helt tilbage i forsommeren, valgte at ligge den udenfor efterårsferien. Så kunne det jo være, at der blev råd til en rejse udenlands…. Hvis altså jeg havde arbejde.👎🏻

Som jobsøgende holder jeg ikke ferie, og søger stadig jobs, går til samtaler osv. da jeg er nødt til at gemme min ferie, til jeg, forhåbentligt, har et job, som jeg skal holde ferie fra.

Derfor må computeren med, når vi om et stykke tid smutter på et afbræk fra hverdagen.

At være sammen

Jeg glæder mig virkelig, for jeg trænger til, at de daglige omgivelser bliver skiftet ud med Vesterhav, et hyggeligt sommerhus, nye oplevelser og kvalitetstid med mine tre yndlings mennesker i hele verden.

Et afbræk fra den daglige trommerum med hverdags logistik, tøjvask, oprydning og rengøring hver dag og de samme fire vægge nærmest dagen lang.

Det bliver godt for os alle og i særdeleshed ungerne, bare at skulle koncentrere os om at være sammen. Specielt ældste barnet glæder sig voldsomt til at komme lidt væk og at være sammen med mor og far på en helt anden måde end herhjemme og til at komme i sommerhus, som for ham er blevet synonym med ferie og oplevelser.

Inden vi fik børn og hus var vi meget priviligeret og tog udenlands 1-3 gange om året, men det er, naturligvis, ikke en mulighed for tiden med kun en indkomst og en masse, der skal laves på huset.

Vi glæder os begge, til den tid igen kommer, om ikke andet så i hvert fald muligheden for bare én gang om året, at stikke til udlandet. Vi vil så gerne vise ungerne verden. Men sommerhus kan bestemt også en helt masse og Danmark er jo skøn.

Og vi nyder alle, at være turist i eget land og gå på opdagelse på steder, vi ikke anede eksisterede.

Men i bund og grund handler det jo om at være sammen, om nærhed og at skabe minder sammen som familie.

Små afbræk

I den, snart, forgangne uge lykkedes det os dog alligevel at tage et lille afbræk fra hverdagen, da et vennepar selv var på ferie i det Sønderjyske og inviterede på overnatning.

Det var dejligt at trække vejret lidt hjemmefra og nyde hvordan ungerne hyggede sig sammen og nød at være afsted.

Derudover tager vi i weekenderne så mange små afbræk som muligt og i går var vi ude at køre en tur.

I dag er jeg alene med ungerne og vi hygger bare herhjemme, fordi det er tiltrængt at have en afslapningsdag, uden planer.

Når yngste ynglet vågner skal vi ud i det flotte efterårsvejr og gå en tur, så der kan blive brændt lidt krudt af og vi kan nyde solen og de smukke farver, som skoven byder os.

Normalt er jeg allermest til sol og varme, men med sådan et vejr, som det er i dag, sol om dagen og, formegentlig mere regn i aften, kombineret med det vidunderlige farveskema, så synes jeg virkelig også, at efteråret kan noget.

Og så er det da virkelig hyggeligt at kunne putte sig i tørklæder, vamsede jakker og nyde lune aftener foran brændeovnen.

Jeg ønsker jer alle den bedste søndag og en fantastisk kommende uge. 🙂

Hey 👋🏻

2 kommentarer til “Et tiltrængt afbræk”

    1. Tak, vi prøver i hvert fald 🙂
      Denne pause fra, en meget vigtig del af min identitet og hverdag, i form af manglende job efter endt barsel, har virkelig sat nogle gode tanker i gang i mit hoved. Og dem vil jeg bare så gerne, blive ved med at holde fast i og gribe.
      Det handler nemlig om at få valgt alt det gode til, fremfor at slå sig selv oven i hovedet med alt det, vi ikke når.
      Jeg håber, at i også får mulighed for det 🙂
      Tak for dit svar 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen