Jeg har lært noget nyt!

Jeg har lært et nyt ord.

Eller nok nærmere en betegnelse.

Og efter tre uger nærmest uden et enkelt minut ganz allein (ja ja, man har vel været i tyskerlandet på ferie😉), vil jeg nu for alvor betragte mig selv som netop denne betegnelse.

En udadvendt-introvert person.

Fuld fart frem

Efter tre uger med ungerne hjemme, ferie med et hold gode venner og deres børn og konstant samvær og nærvær, har der ikke rigtig været plads til alene tid.

Der har ikke været ret meget mig-tid. Altså kun mig. Helt alene.

Og misforstå mig ikke, jeg har virkelig nydt at være sammen med min familie, venner, veninder, kæreste og børn.

Men for shizzle hvor er det også ok, at arbejdet venter igen i morgen. Eller måske rettere, at jeg ikke skal være på, på mor-måden 24/7 i yderligere tre uger. 😆

Efter at have hørt betegnelsen udadvendt-introvert gik det op for mig, at det nu nok engang er det, jeg er.

Jeg er vitterligt socialt anlagt og jeg stornyder at være blandt mennesker, at arrangere og planlægge sociale arrangementer, ferier osv. Men for pokker hvor det også dræner mig.

Så efter tre uger sammen med unger med krudt i måsen, en særdeles social udenlands ferie, kæresete tur (som i den grad også skal prioriteres langt højere end hidtil) må jeg erkende, at jeg altså lader op, når jeg er alene.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke også nyder tid i to-somhed, eller at jeg ikke slapper af når vi bare er sammen som par. For det gør jeg helt bestemt. ❤️

Men det er nu engang, når jeg er i mit eget selskab, at jeg får ladet helt op.

Og med små børn er alenetid og kæreste tid oftest en by i Rusland. Men det behøver det heldigvis ikke at være.

Det handler om prioritering.

Og når selv det at gå på toilettet kalder på fællesmøde for de små poder, så må vi finde tiden andetsteds. 😆

At sige fra

Derfor har jeg lovet mig selv, at jeg skal blive endnu bedre til at sige fra og værne om mig-tid.

Inden jeg kom i job havde jeg hver uge masser af tid til bare at være mig selv de dage, hvor både mand og børn var afsted.

Men efter at jeg er begyndt at arbejde, er det usandsynligt lidt tid, jeg har spenderet med mig selv.

Den eneste alene-tid jeg har, er når jeg kører til og fra job.

Nå ja, og så får jeg alligevel også lov til at gå på toilettet i fred og ro på mit job. 😆

Men jeg skal være bedre til at mærke efter. At mærke, hvornår krop og hoved har brug for at trække stikket og være helt alene.

Uden at skulle være noget for nogen i den tid, hvor jeg kun er mig.

De her tre uger har lært mig at sætte helt enormt pris på den konstellation jeg befinder mig i og med alle de skønne mennesker, som er en del af mit liv. 🙏🏻

Men de har også lært mig, at det er ok at stoppe op, mærke efter og og bede om det, som jeg har brug for. Som mor, som kæreste, veninde, datter. Ja, bare som menneske, i bund og grund. Som Line!

Og at finde et så fint begreb som udadvendt introvert, der giver mig en bedre forståelse for, hvad det er der sker inde i mig og som gør, at jeg kan føle at min krop og mit hoved modstrider hinanden, giver mig mere ro.

Før har jeg tænkt, hvordan fa’en det kan være at jeg elsker at være social og i den grad er det, men at jeg så også nærmest er kronisk træt.

Bevares, små børn, manglende søvn og alskens arrangementer og sammenkomster sætter naturligvis sit præg på overskud kontoen.

Men efter jeg hørte begrebet, gav det hele pludselig mere mening i mit hoved.

Det er ikke forkert, når jeg føler mig fuldstændig bombet efter en skøn fest, veninde hygge, tre uger med fuld knald på og mor-rollen i fokus 24/7 eller noget andet socialt.

Det dræner mig og min krop og mit hoved fortæller mig, at fordi jeg giver mig selv 200%, når jeg er sammen med andre, så er jeg også nødt til at geare ned og få slappet helt af, når jeg er alene.

At sige fra og prioritere mig-tid.

Farvel dårlige samvittighed

Så, for fremtiden vil jeg vinke farvel til min dårlige samvittighed over at blive nødt til at koble fra, hvile mig og have mig-tid.

Gå en tur helt alene. Tage et langt bad uden forstyrrelser, køre mig en tur eller simpelthen gå i seng og læse en bog eller sove.

Så, selvom jeg er meget social, så er jeg det så alligevel heller ikke 100% hele vejen igennem.

Nogle samler energi ved at at være sammen med andre, andre gør ikke.

Og jeg tilhører den sidste kategori. Også selvom jeg er pjattet med mennesker.

Og lige så meget, som jeg elsker at være iblandt andre mennesker, snakke, hygge, feste, være sammen med familie, venner og ikke mindst min kæreste og vores to krudtugler, så skal jeg også huske mig selv.

At få min søvn, slappe af, tune ud og bare være.

Helt alene. 🙂

Og huske, at det er helt ok at have det sådan 🙂

Pas på dig og den, du er. ❤️

Tak fordi du læste med. 🙏🏻

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen