Så gik den ikke længere

Torsdag d. 22 oktober blev en dag, som jeg ikke glemmer foreløbig.

Den dag blev vores hverdag atter forandret.

Og jeg, som trives allerbedst i en nogenlunde struktureret hverdag, dog gerne med afstikkere, idérigdom og kreativitet samt en vis form for sikkerhed og vished omkring fremtiden, skal nu endnu engang omstille mig mentalt.

Torsdag d. 22 oktober fik jeg at vide, at min kontrakt, som udløber d. 31/10, ikke bliver forlænget grundet Corona.

Og for at sige det som det er, så er fremtiden uden job i disse tider ikke ligefrem tillokkende. Bevares, det er det på intet tidspunkt. Men det er som om, at hende der Corona på ingen måde hjælper på muligheden for at finde nyt job særlig hurtigt.

Livet på en sten

Livet som ledig er på ingen måde en dans på roser ej heller fyldt med økonomisk overskud.

Men vi har prøvet det før.

For i og med at mit CV er baseret på projektansættelser og vikariater, stort set alle med mulighed med forlængelse, hvis økonomien tillod det, har vi været i selv samme situation før.

Og hvis jeg selv skal sige det, er vi blevet ret dygtige til at “leve på en sten”, som jeg plejer at udtrykke det, med en økonomi der trækkes af en dagpengesats og en Ambulancebehandler indkomst.

Det er ikke prangende, men vi overlever. Fordi vi kan og skal.

Og fordi vi begge er enormt sparsommelige, går efter gode tilbud, sparer op af det vi kan og formår at få det bedste ud af de midler, vi nu engang har.

Om jeg bekymrer mig for fremtiden? Både og. En hverdag med to lønninger fremfor en, er trods alt at foretrække, i forhold til det vi nu går i møde.

Og samtidig skal jeg i og for sig bare prise mig lykkelig for, at det overhovedet er muligt at få dagpenge i vores lille land.

Så nej, økonomisk er jeg ikke vanvittigt bekymret. Men i forhold til at lande et nyt job, så er jeg, indrømmet, lidt bekymret.

Evig optimist

I som kender mig eller som har fulgt med herinde eller på Instagram ved imidlertid også godt, at jeg ikke er sådan at vælte omkuld. Jeg tror på det bedste både i mennesker, muligheder og alt andet, helt indtil det modsatte er bevist. Alt andet nægter jeg simpelthen.

Kald mig den evige væltekop, om du vil. 😉

For jeg vælger altid at se på muligheder fremfor begrænsninger. At se verden med lyserøde briller på. At se konfetti og karameller fremfor alt det mørke, der er så let at synke hen i.

Jeg har ikke ondt af mig selv og jeg er ikke glad for situationen, bevares. Men at have ondt af mig selv, kommer jeg ingen vegne med.

I stedet vil jeg omfavne vores nye hverdag og få det bedste ud af den.

For skal jeg se helt overentusiastisk på det, så er der da også fordele ved sådan en ny hverdag

  1. Jeg får mere tid med ungerne.
    Jeg kan både aflevere sent og hente tidligt. Eller, det skal jeg faktisk, for de kommer ned på 30 timer. Så det giver sig selv. Med en omgang dagpenge er der ikke råd til 40 timer. Og hvorfor skulle de også bruge hele dagen i institution, når jeg alligevel er hjemme. Jeg skal, i princippet, “bare” have tid til at søge jobs, at netværke, gå til kaffemøder, dygtiggøre mig og afholde telefoniske møder med a-kasse og jobformidlingen. Og en stor del af den tid derimellem skal bruges med mine tre. Også på fridage med ungerne.
  2. Jeg får mere til til mig selv.
    Og det skal jeg i den grad huske at have fokus på denne gang. Jeg skal huske at pleje mig selv! Gå ture, lytte til en masse lydbøger, tage en lur, shoppe julegaver i de lokale butikker (hvis Corona tillader det) og alt det, jeg ikke har haft tid til med et fuldtidsarbejde. Huske på, at både min mentale og fysiske sundhed i den grad også skal plejes, for at kunne holde til hele det her game, som jobsøgning i sandhed er.
  3. Mere kærestetid <3
    Med en kæreste, der arbejder døgnvagter får vi også langt mere tid til hinanden end mine, til tider, lange arbejdsdage tillod. Og det skal vi virkelig huske at nyde. Generelt er vi ret dårlige til at få prioriteret kun os to, fremfor hele banden. Og det kan vi så gøre nu. Om det er en frokostdate, en lang gåtur, husarbejde, en omgang netflix eller noget helt andet vi finder på, så er det med at huske at værdsætte den ekstra tid, vi nu får sammen.

For i sådan en underlig og ubestemt tid, som vi nu går i møde, er det vigtigt at holde modet oppe og nyde alt det jeg kan. En tid, som helt sikkert kommer til at byde på både op- og nedture, glædesrus, træthed, tårer og frustrationer, så er det hele tiden vigtigt, at jeg husker mig selv på, at også denne tid har en ende, for at kunne være i det.

Skulle du nu alligevel kende nogen, der kender nogen…

Selvom al den ekstra tid med familien og at have tid til at pleje mig selv lyder vanvittigt skønt, så vil jeg naturligvis gerne have et job.

Så, hvorfor ikke benytte lejligheden til at råbe lidt højt og komme med en appel til dig, der sidder på den anden side af skærmen.

Skulle du ske at kende en, eller kende en der kender en, der står og mangler en sprognørd, ordsnedker, content kreatør, formidlings passionista, koordinatortype og SoMe entusiast, så lad mig det endelig vide.

Min dør står åben for både ægte kaffemøder (med afstand naturligvis), online møder, telefonopkald og alt der imellem, som disse tiders opfindsomme mennesker giver os mulighed for. 🙂

Jeg ligger lige et link ind til min LinkedIn profil her og skulle du finde på at smutte forbi min instagram profil for at se lidt mere til, hvem jeg mon er, så skal du være så velkommen. Derinde finder du mig under aliasset @_forstadsidyl_ eller ved at klikke lige her.

Du er også velkommen til at sende mig en mail på line_melgaard@hotmail.com.

Jeg håber, at vi tales ved.

Og tusind tak, fordi du læste med.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen